Storskærm
Holdet på gulvet i stort format med logo og billede, næste hold og ur. Kan også vise velkomst, nedtælling, sponsorer og en afslutningsbesked.
OSIS LiveSync
I stævnekontoret trykker I på det hold, der går på gulvet. I samme sekund skifter storskærmen, infoskærmene i foyeren, speakerens iPad, programmet på publikums mobiler og grafikken i livestreamen. Ingen råber på tværs af hallen, og ingen sidder med et program på papir, der skred for en time siden.
Sådan hænger det sammen
Der er kun ét sted, hvor rækkefølgen står: i holdstyringen. Alt andet er visninger af den samme dag. Derfor kan de ikke komme til at vise noget forskelligt, og derfor er der ikke noget, nogen skal huske at opdatere.
Holdet på gulvet i stort format med logo og billede, næste hold og ur. Kan også vise velkomst, nedtælling, sponsorer og en afslutningsbesked.
Til foyeren og omklædningen: ur, holdet på gulvet, de næste hold og besked, hvis programmet er forsinket.
En iPad med holdets noter, så speakeren læser det rigtige op — og skifter til næste hold uden at spørge nogen.
En side på mobilen med dagens program, forsinkelsen regnet ind og markering af, hvem der er på gulvet lige nu.
Gennemsigtige overlays, der lægges ind i OBS eller vMix som browserkilde: nu på gulvet, næste hold, ur, sponsorer og beskeder.
Billeder fra dagen på skærmen mellem holdene — uploadet fra telefonen og godkendt, inden de vises.
Afviklingen
Et hold kommer for sent, to bytter plads, og et tredje falder fra om formiddagen. Det er normalt. Systemet er bygget til, at det sker midt i afviklingen.
I hallen
Den følger holdet på gulvet af sig selv — men den er også skærmen, der fylder tiden ud, når der ikke sker noget endnu.


Holdet på gulvet, holdintroen og hep-hjerterne. Samme skærm, tre tilstande.
Teknikbordet
Teknikeren skal ikke ind i holdstyringen for at rette en skærm. Teknik-siden samler alt det, der handler om udstyret i hallen.
Publikum
Publikum scanner en QR-kode ved indgangen og har dagens program på telefonen. Bliver dagen forsinket, flytter tiderne sig også hos dem. Der er ingen app, man skal hente, for at følge med.
Apps
OSIS LiveSync findes som rigtige apps til iPhone og Android — bygget i SwiftUI og Jetpack Compose, ikke en hjemmeside i en ramme. Man vælger sit hold og får resten af dagen leveret.
Før opvisningen
I deler ét link. Holdene skriver sig på med kontaktperson, antal gymnaster, musik og speaker-noter og lægger deres logo op. I godkender, og resten kører af sig selv.


Jeres udtryk
Logo, farver, skrifttype og baggrund sættes pr. opvisning og slår igennem på alle skærme, på programmet, på holdsiderne og i mailene på én gang.
Efter opvisningen
Når det sidste hold er gået af, ligger dagen der: hvem var med, hvornår gik de på, hvor meget skred programmet, hvad skrev publikum. Rapporten kan deles med et link — også med dem, der ikke har et login.
Drift
Systemet kører på vores egen server i Danmark. Ingen Firebase, ingen tredjepartscloud, ingen løbende platformsafgifter — og ingen data, der ligger et sted, vi ikke selv kan pege på.
Beyond Vision stod for hele produktionen — fra video og infoskærme til tidsstyring af opvisningerne — og leverede en løsning, der bare spillede fra start til slut.
Rasmus SindingSorø Gymnastikefterskole
Sorø Gymnastikefterskole har brugt LiveSync til fire opvisninger — fra fem hold på en aften til omkring 30 hold på én dag. Det er der, systemet er blevet bygget: i hallen, mens det blev brugt.
Pris
Grundpakken er selve afviklingen. Skærme, app, stream, quiz og tilmelding lægges til, hvis I skal bruge dem — eller vælg en pakke, der er billigere end delene hver for sig. Alle priser er ekskl. moms.
Pakker pr. opvisning
Moduler pr. opvisning
Service
Næste skridt
Send os dagens hold, som de ser ud nu. Så sætter vi opvisningen op i systemet, og I kan klikke rundt i den, inden I beslutter noget.